Vi vasker generelt vores tøj for meget, og det er hverken godt for miljøet eller for tøjet. Tøjvask slider nemlig endnu mere end den daglige brug, men ingen har lyst til at gå i snavset eller ildelugtende tøj, og derfor har vi sammensat en vaskeguide, der hjælper dig til at vaske dit tøj på den mest optimale måde, så du passer bedst muligt på både dit tøj og planeten.
1. Smid ikke automatisk dit tøj til vask, når du har haft det på. Ofte har vi en tendens til at smide vores tøj til vask, når vi tager det af om aftenen uden at tage stilling til, om det egentlig er snavset eller ej.
2. Luft dit tøj. Lad dit tøj hænge over en stol, når du tager det af, og vurdér så næste dag, om det er snavset og trænger til vask eller om du kan have det på igen. Fold det tøj, du ikke skal have på samme dag og læg i dit skab eller kommode. Hvis du ikke kan lide at blande helt rent og brugt, men rent tøj, så hav en særlig hylde eller skuffe til det tøj, du godt kan have på igen. Hæng også gerne dine trøjer og bukser udendørs, hvis du synes de lugter af mad eller røg, men ikke er snavsede. På den måde fjerner du lugten uden at vaske.
3. Pletrens dit tøj. Mange pletter kan sagtens vaskes af med en opvredet klud og evt. lidt sæbe. Særligt striktrøjer og groftvævet bukser som cowboybukser, kan sagtens pletvaskes.
4. Frys dit tøj. Put dit tøj i fryseren eller hæng det udendørs om vinteren. Kulden fjerner dårlig lugt som fx svedlugt, da bakterierne, der skaber lugten, ikke kan overleve de lave temperaturer. Desuden hjælper en tur i fryseren med at samle fibrene, så lodden uld som angora fælder mindre.
5. Vask dit tøj korrekt. Tøj bør vaskes forskelligt alt efter, hvilket materiale det er lavet af. Tjek vaskemærkerne i dit tøj. Bomuld egner sig godt til vask i maskine, men brug et skånsomt vaskemiddel, så du ikke slider unødvendigt på hverken bomuldsfibrene eller kloden. Uld er mere delikat og bør vaskes i hånden eller i maskine på uldprogram og med et særligt uldvaskemiddel. Og husk at bruge lunkent og ikke varmt vand til dit uldtøj. Desuden bør du komme tøj lavet af uld eller silke i vaskepose, da disse materialer er sarte og let får huller ved kontakt med maskinen.
6. Sortér tøjet efter farve. Du bør sortere din tøjvask efter farve, så dine styles bliver vasket med lignende farver og du dermed undgår afsmitning – særligt de første gange du vasker det. Det gælder dog ikke syntetiske materialer, der sædvanligvis ikke smitter af. Hvis du vil sikre dig at binde farven i dit tøj mest muligt, kan du lade styles af naturmaterialer som bomuld og bambus ligge i eddikevand et døgns tid, inden du første gang vasker det.
7. Vend tøjet. Når du vasker tøjet med indersiden udad, slider du mindre på den side, der ses og dit tøj vil dermed fremstå pænere i længere tid. Husk lommerne Tjek altid lommerne. Også på børnenes tøj. Børn kan have mange skatte gemt i sine små lommer, som hverken tøjet eller maskinen har godt af at stifte alt for nært bekendtskab med. Og intet er mere irriterende end et papirlommetørklæde, der er kommet med i vasken, og fnuller på alt det andet tøj.
8. Vask ved lavest mulige temperatur. Sengetøj, undertøj, sportstøj og håndklæder bør vaskes ved mindst 60 grader, så bakterier og støvpartikler bliver dræbt, men dit øvrige tøj bør du blot vaske ved 30 grader. Du skal dog være opmærksom på, om dit vaskemiddel er egnet til vask ved lave temperaturer.
Knus,
Team VACVAC
]]>
Chokolade
Alle elsker chokolade, og det forstår vi godt. Chokolade er lækkert, men det pletter også, da det indeholder både fedt og farvestof, og den kombination kan sætte sig i tøjet. Sådan en varm barnehånd kan nemt få chokoladen til at smelte, så den ender på tøjet i stedet for i munden. Det bedste du kan gøre, er at gnide et par dråber af farveløs opvaskemiddel ind i pletten, forsegle tøjet i en plastikpose og lade opvaskemidlet opløse fedtpletten. Efter et par timer kan du skylle opvaskemidlet bort, gerne fra indersiden af tøjet og ud, så pletten bliver skyllet ud af tøjfibrene samme vej, som den kom ind. Derefter kan du vaske med Klar Tøjvask ved den varmeste temperatur, som tøjets vaskevejledning anbefaler.
Bær
Frugtfarve er vanskeligt at slippe helt af med igen, men det synes vi nu ikke skal afholde nogen fra at spise af sommerens overflod af frugter og bær. Dog kan det være en god idé at forsøge at undgå, at få pletter fra særligt bær på tøjet. Skulle uheldet være ude, er det bedste du kan gøre dog at reagere hurtigt, duppe pletten med pletfjerner og vaske ved højeste anbefalet temperatur i maskinen så hurtigt som muligt.
Blæk og tusch
Når familiens små har fået tusch på tøjet, som ikke er vandbaseret, kan du til gengæld sagtens tage det roligt. Det gælder nemlig om ikke at hælde vand på en blækplet, der stadig er våd, da vandet vil få farven til at sprede sig. Vent i stedet til pletten er tør og dup den derefter med husholdningssprit (test først på et ikke-synligt sted på tøjstykket). Det er bedst at duppe fra indersiden af tøjet og ud, så pletten kommer samme vej ud af tøjfibrene, som den kom ind. Hold et par stykker køkkenrulle på den modsatte side, som kan suge blæk og husholdningssprit, og vask efterfølgende ved højeste anbefalede temperatur.
Rødvin
Børnenes tøj er nok ikke så udsatte for rødvinspletter, men det kan jo ske, at din Mummy-style får et skvulp, når ivrige børn løber omkring. Hvis rødvinspletter er helt friske, kan du vaske dem af i koldt vand. Husk dog at få alt af inden du hænger tøjet til tørre. Når pletten først er tørret ind efter at være blevet skyllet, er den nemlig mere genstridig. Hvis det er en indtørret vinplet fra gårsdagens middag, er der dog råd. Gennemvæd pletten med Klar’s farveløse opvaskemiddel og kom i en plastikpose natten over. Næste dag vasker du tøjet i maskinen som sædvanligt.
- DIY Scrunchies.
Med vores guide kan du nemt sy dine egne scrunchies. Vær kreativ i både farve- og tekstilvalg og sæt dit helt eget præg på dine outfits. Du kan med fordel bruge stofrester, kun fantasien sætter grænser!
Ved at sy dine egne ting kan du let upcykle og give dine kreationer dit eget personlige præg.
]]>Den er venligst udlånt af @symaskiner.dk
SCRUNCHIES - how to
Det er ingen hemmelighed qua mit job og passion for mindre spild, at jeg ynder at sy scrunchies - de kan bruges på så mange måder, og mulighederne i dem er mange. Én ting er brugsfunktionen, hvor du både kan bruge den til håret, rundt om håndleddet, eller som pynt på en taske mm . - Det er også en god gave, kreeret med kærlige tanker til modtager, en personlig gave, et lille unika.
Sådanne gaver ynder jeg at få, jeg sætter pris på tiden der er brugt på den, at den er lavet til mig, ingen har en magen til, og at det lille stykke stof der ellers ville være endt som skrald, nu får et nyt brugsliv.
Faktisk laver min datter og jeg i år to adventskalendere med scrunchies til nogle vi har kær, for de ønsker sig det, og de vil allerhelst eje nogle der kommer fra vores hænder. Og så er det hyggeligt at sidde med symaskine, saks, en god podcast, noget varmt drikkelse og selvfølgelig stof. Apropos stof - Kig i gemmerne, det er ikke meget stof der skal bruges og ellers besøg genbrugsbutikker - det behøver ikke være afklippet metervare stof - det kan også være en bluse, dug eller andet du klipper op.
Måske du har lyst til at kaste dig ud i det? - det er nemt, tager 15min, og et voila!
Herunder gratis opskrift, venligst udlånt af symaskiner.dk / VERITAS Nordic (Lur evt deres instagram for mange andre gode, og nogle gratis, idéer, rene godter)
Opskrift:
Rigtig god fornøjelse!
Signe
VACVAC
]]>
Jeg har skrevet om det før, men jeg giver gerne en mere uddybet version - den får du her.
Zero-waste er et efterhånden godt brugt ord, indenfor mange brancher. I tekstil industrien, og hos brands bliver det ofte brugt i betydningen af "ingen spild". Men hvordan ingen spild og er der overhovedet hold i det?
Hos VACVAC vil gerne give et indblik i hvordan vi arbejder med tekstilerne, og hvad zero-waste er hos os.
Helt overordnet startede VACVAC med det koncept udelukkende, at producere fra overskudstekstiler -altså tekstiler, der enten ville blive smidt ud eller brændt. Populært også kaldet deadstock. Og det koncept har vi holdt fast i, og disse kollektioner sælges udelukkende på webshoppen, med mindre andet giver mening.
For os er der to grene vi skal følge, og som så i sidste ende samles. Zero-waste og deadstock (overskudstekstiler).
Lad os starte med deadstock. Deadstock er som sagt en betegnelse for overskudsstoffer. Og hvor kommer de så fra, tænker du måske? De mange meter overskudsstoffer stammer fra større produktioner, hvor der kan blive en god rest tilbage. Og hele misæren omkring deadstock ligger i, om det fra leverandørens side (fabrikken) er noget de med vilje overproducerer, for så efterfølgende at sælge som deadstock, for så går idéen lidt af det.
Når du laver en ordre, har man en kontrakt omkring overproduktion, vores hedder maks 3%. Det betyder, at leverandøren kan tillade sig at adde 3% mere til ordren, for netop at bruge alt stoffet. Leverandøren burde kunne ramme forbrug af stof ret godt på denne måde, så der netop ikke er noget tilovers.
Men gør de så ikke det hver gang for at tjene penge? Både ja og nej. For leverandøren handler det om, at de ikke vil ende op med for lidt, og ikke kunne levere den fulde ordre. Og derfor giver det dem noget råderum at kunne producere nok og evt. bruge de sidste meter og adde dem til ordren.
Og her kommer så den løftede pegefinger, for hvornår er det påtaget overproduktion? Hvornår er det ikke længere deadstock - det vi vil betegne som deadstock.
Hos VACVAC tager vi det case by case. Men kommer der en leverandør og tilbyder os 400kg jersey, bliver det et nej tak. Det er i vores øjne ikke deadstock, men blot stock-varer. Altså stoffer de har på lager. Det kan sagtens være fra en reel produktion, men 400kg jersey er meget at ramme ved siden af og her ville alle alarmklokker ringe hos os.
Ofte spørger vi ind til historien; hvor kommer det fra? Hvorfor er der så meget? Hvad gik galt? - og her må man gå med mavefornemmelsen. For det skal ikke blive en business for leverandørerne at overproducere med vilje. Vi vil ikke have overproduktion, men vi vil heller ikke have spild.
De af Jer der har fulgt med hos VACVAC noget tid kender til vores årlige merinould kollektion - den er noget af et tilløbsstykke og er typisk noget vi har arbejdet på et helt år, inden den rammer webshoppen. Her er vi nede i kun at have 7kg uld i nogle af farverne, og dét er lidt af et puslespil. Det er som oftest i de mængder vi arbejder i, og her kan vi være 100% sikre på, at det er deadstock. Og det kommer fra vores meget kære hovedleverandør, som igennem et år, går og samler små bunker af merinould sammen til os. Noget de ellers ville have smidt ud, for ingen andre gider at købe det - det er for omkostningsrigt tidsmæssigt.
Og kæmpe krammer til vores dygtige damer og mænd på systuer og de andre afdelinger, der faktisk vil bruge tid på at lave "2 af dem, 7 af dem, og 5 af dem". Men det gider de, for de vil også gerne bruge alt, og give det liv.
Zero-waste hos VACVAC dækker, som ordet siger, over mindre spild. Og går hånd i hånd med deadstock konceptet.
Ved at bruge deadstock stoffer bruger vi alt, og det går ikke til spilde. Og så igen ikke alt, for der vil altid være spild, det kan ikke undgås. Jo jo, så er der nogle der genanvender, men det er en helt andet snak.
Når vi producerer og bruger stofferne er der så lidt tilbage, at vi snakker strimler, og er der større stykker, som ikke kan blive til en hel style gemmer vores leverandør det. Det gør de på opfordring fra os, da vi så bruger det til proto prøver. Ofte er en protoprøve (den aller første prøve vi får på en ny style) udelukkende for fit og sy-færdigheder, og her er det ligegyldigt hvilken farve eller kvalitet det er, bare det er nogenlunde det samme - tykkelse, fald, stræk mm spiller ind i fittingen. Og er der fx en meter tilbage, har vi bedt om at få det sendt med, sammen med kollektionen, så har vi selv brugt det til sy-projekter eller andet. Noget nyt på tegnebrættet er lapper - mending kit som kan bruges i tilfælde af huller. - for det skal gerne holde længst muligt, det kære tøj.
Vi er ude i petitesserne når vi snakker spild hos VACVAC, vi bruger alt hvad vi kan, på bedst mulige vis, hvor det giver mening. Men vi kan altid blive bedre, og det arbejder vi løbende med.
Så derfor, når vi siger unika kollektioner og bruger betegnelser som zero-waste så er det ud fra ovenstående. Du kan være helt sikker på at køber du de små helt særlige kollektioner hos os, er du en af få, der har det.
Sommerhilsner fra produktionen - Signe
]]>
Jeg har i længere tid gået og tænkt hvor og hvordan VACVAC gerne vil gøre en forskel. Tidligere har vi støttet danske tiltag, men efter mange tanker er jeg kommet frem til, at det helt rigtige er, at gøre en forskel dér hvor vi sætter vores fodaftryk på miljøet, og dér hvor vores produktioner bliver til af dygtige nænsomme hænder.
Derfor har jeg været i tæt kontakt med vores største leverandørs ejer, og fortalt ham om mine tanker. Han er glad og en smule benovet over, at jeg gerne vil yde noget ekstra i form af økonomisk støtte til et projekt vi bliver enige om. Et eller andet sted syntes jeg faktisk det burde være en selvfølge, menneskene i Bangladesh har - lad os sige - nogle levestandarter vi herhjemme ikke ville ønske for nogle. Og kan jeg (sammen med jer) gøre bare en smule, vil min samvittighed være mindre tyngende og mit smil meget bredere.
Jeg skal dog forsikre om, at systuen her er GOTS certificeret, og derfor er de allerede nået langt ifht. socialt ansvar som er VACVACs top prioritet. Vi ville fx aldrig være glade for økologisk bomuld, hvis ikke de ansatte har det godt og bliver passet på, når de er på arbejde. Så kan økologi være ligegyldig - spørger du mig! Så menneskene først, og miljøet som nummer to. Og heldigvis kan vi som oftest kombinere de to, win win.
Mit udgangspunkt for snakken omkring en form for social støtte, blev som sagt mødt med glæde, og det kan jeg da om noget forstå når nogle af punkterne hedder "nutrition program" og "pure drinking water facilities at home".
Ejeren vil meget gerne kunne give alle ansatte (ca 500stk) et æg og et glas mælk når de møder ind om morgenen for at være sikker på, at de alle får bare nogle af de proteiner de skal have i løbet af en dag. - for nej, de ansatte har hverken råd til, eller prioriterer anderledes, fx skolegang til deres børn op imod dagsrationer af mad.
Derudover er det langt fra alle der har mulighed for, at komme til rent drikkevand i deres hjem. Faktisk ingen af dem, er hans, ejerens, umiddelbare bud. Han vil gerne hjælpe til, at alle ansatte for en maskine/beholder, der renser vandet, som de hver især kan have stående derhjemme.
Det her er om sagt en af de arbejdspladser som ligger i toppen. - tør du tænke på hvordan forholdene er på fabrikker der ikke er certificerede? Og ligeledes hvilken "leve"-løn de ansatte får på ikke-certificerede fabrikker? - de mennesker der reelt laver din T-shirt og dagligt er i kontakt med oftest skadelige kemikalier. Eller ikke har det nødvendige lys under sit arbejde, ikke har de nødvendige pauser, ikke har ordnede toiletforhold, ikke har mulighed for at få passet deres børn mens de er på arbejde og bare går, hver eneste dag, og håber på, at de er ok, når de engang kommer hjem efter en 12 timers lang arbejdsdag.
Og der er mere endnu...læs blot længere nede. - læs gerne og få et indtryk af, hvordan det ser ud, de gode steder. Jeg håber, at du bliver overrasket, og jeg håber, at det får dig til, at undres og stå tilbage med en masse spørgsmål. Jeg vil så gere have dig som slutforbruger til, at STILLE KRAV.
Stille krav til det tøj du går med - for medmindre du går nøgen rundt (feel free), så bidrager du til denne mølle. Spørgsmålet er bare hvor vi støtter og hvad vi støtter.
Fra vores leverandør i Bangladesh:
Dear Signe,
Thanks for your good thoughts to launch a project with us for our workers well-being.
However, currently we are providing below facilities to our workers as a part of our CSR activities:
* Free transportation for the workers: We run 5 busses to pick up and drop our workers from the
highway for free-of-cost.
* Free sanitary napkin for female workers: During working hours female workers get free sanitary
napkin from our company.
* Family Planning Corner: With cooperation with Ministry of Family Planning Bangladesh, we are
operating a ‘family planning corner’ where we are providing family planning materials for free.
* Fair Price Shop: Very soon we are going to operate a ‘Fair Price Shop’ in our factory premises so
that our workers can buy non-perishable items when they need it in wholesale price.
* Skill training: We are providing training to our workers for basic skills, up-skilling and re-skilling
for free-of-cost.
Your idea on running a school is not feasible because they are not living in dormitory. They are living nearby villages and it is not possible to operate a school for their kids. However, I have several projects
in mind to operate in future. If you wish you can take care of any of the whole projects in the name of
‘VAC VAC Studio’ or partial donation to begin with. Here are the list of our upcoming projects:
* Providing healthy lunch to the workers: Currently they are bringing their food from home. We have plan
to serve lunch to them if we can have enough money. The lunch will cost USD 1,- /person, a day.
* Cervical Cancer Vaccination Program: I have a program in mind for our female employees. Due to their poor living standard many of the female workers suffering with cervical cancer. We want to launch a program for the vaccination. It will cost around USD 50,- per person. Yearly budget is approx. USD 15000,-
* Child Care Centre: We have a child care centre in the factory, but it is not yet fully running due to fund shortage. If you want you can run this child care centre. It will cost you around USD 2500,- per year.
* Nutrition Program: Since the workers are getting poor salaries, so they need support for their nutrition program. We like to provide an egg and a glass of milk everyday at the factory. It will cost around USD 50.000,- per year. To begin this program, we can provide an egg everyday and it will cost around USD 20.000,- per year.
* Higher Study Scholarship Program: Many of our workers kids are unable to continue their higher study due to monetary support. You can provide them higher study support scholarship program. I am not sure about this cost. But let’s say if you want to support 10 students every year, it will cost around USD 10.000,- for non-technical higher education.
* Mother @ works: You can support mother@works program at our factory. Every year, average 10-15 women go for maternity leave. We pay them wages as per law which is for 16 weeks. But during this period they need more support for their newborn kids, which is not enough from what we support as per law. Here you can provide a support to those women. Let’s say for one year support for each new born baby you can provide USD 1000,- per new born kid for their
basic commodities like milk, diaper etc.
* Pure Drinking Water facilities at home: Since the workers are not financially solvent, so they don’t have enough facility at home for pure drinking water. Shortly, we are going to signup with Unilever Bangladesh to support the workers to buy water purifier for their in an affordable price. I am sure, still not every worker can afford that. It costs like USD 50,-/machine. You can donate this machine to every worker to support pure drinking water facility at home. Though it may costs for you a lot for all workers, but you can start with 100 workers who can win from lotter this year. So every year you can donate 100 of these. This is
just an idea, you can decide based on your budget.
So these all are for your ready reference and food for thoughts. Just let me know which idea you liked and want to come forward. We can also promote our collaboration largely in local media and may be you can also find TV media from Denmark can be travelled with you.
Keep thinking and stay safe. Probably we have to launch it after life become normal when we can win
against COVID-19. ******
Hvad tænker du? - ja, man har lyst til at hjælpe med det hele, den følelse sidder jeg med lige nu. - og vil gøre fremadrettet.
Men hvor skal vi starte? - jeg føler et kæmpe ansvar for at udligne det pres vi alle som tøj forbrugere giver disse kære mennesker.
Og de her projekter, mange af dem vil vi, her i DK, tage for givet. Rent drikkevand? Et æg til morgenmad? Penge under barsel? Skole til vores børn?
Kom gerne med dit input under billedet i feeded på IG. Hvad syntes du er vigtigst?
Kh Signe, VACVAC studio
]]>
Bedre sent end aldrig (jeg havde lovet jer det her i fredags). Og faktisk er det fordi jeg midt i det først tænkte blogindlæg bestemte mig for, at lave to, for at skille tingene lidt ad. Jeg kan ævle og skrive løs om dette emne nonstop så jeg prøver, at indsnævre til måske en smule hårde facts, men også reelle. Og spiselige, for hvis ikke det er nemt og ligetil, og på et plan som rammer jeres hverdags ræs, får jeg nok ikke rykket ved så meget. (som jo ER min hensigt).
Jeg får tit spørgsmål omkring økonomien i tøj produktion, og lad mig sige det sådan her - det er i hvert fald ikke dem der nok burde have dine dyrt tjente kroner og ører, der får dem, når du går ud og spenderer penge på tøj, til både dig selv, mand, kone, børn og gaver. For det meste.
Lige et lille eksempel, at tygge på. Hvis du køber en T-shirt til 89,-, hvor meget tror du lander hos de mennesker der reelt sidder og laver et stykke håndarbejde?
Lad os sige, at mark-uppen fra brand til butik hedder 2,7 (meget almindeligt 2,5-3). Det giver 32,96 - det er den pris butikken/webshoppen betaler for, at få T-shirten. Brandet skal også tjene noget.
Lad os sige, at brandet har en mark-up på bare 2,5, altså har brandet betalt 13,184,- DKK pr t-shirt. Heri ligger, alt efter hvor det er produceret, måske nok både told (12%) og fragtpris.
Lad os sige, at told og fragt tilsammen udgør 3kr pr stk. Så står vi tilbage med 10,18 DKK til leverandøren OG de ansatte. De er måske 30 pers der har været inde over produktionen, alt efter størrelse (antal, effekter på tøjet, underleverandører mm). Det er sådan ca 34ører til hver pr T-shirt.
Hvad siger du til, at tjene 34ører for en T-shirt du har lavet med dine hænder?
(dette regnestykke er blot et eksempel og ikke noget jeg har taget nogle steder fra, men det er stadig sådan udregningerne er, overordnet).
Måske du sidder og er en smule målløs lige nu? - det er jeg glad for, for så har jeg nået et delmål.
Jeg mener jo, at det første ansvar der kan placeres, er hos brandet, men! - hvis ikke du som forbruger STILLER KRAV til social ansvarlighed, er der desværre en masse brands der ikke føler sig tvunget, hverken på samvittigheden eller på pengepungen til at passe på de mennesker, der sidder og producerer dit og mit og vores børns tøj.
Jeg er ikke ude efter, at pege fingre af nogle. Det ville jeg simpelthen aldrig kunne nå til bunds i (sorry). Jeg laver dette blogopslag, for at få dig, som forbruger til, at tænke en ekstra gang, og så for pokker, at stille krav. Spørg! Og bed om gennemsigtighed. Jeg ved, at det kan være en jungle. Det kan det også for mig. Det er vanvittigt svært at gennemskue alt for store dele af tekstilindustriens CSR agendaer. Og en ting er hvad de gerne vil, noget andet er, hvad de reelt gør. Der er forskel. Lad dig endelig ikke blive forblændet.
Jeg håber, dette skriv har sat lidt tanker i gang. Jeg ved godt, at du ikke sadler om fra i morgen af, og jeg ved også godt, at det er svært at vide hvad der er godt og skidt og til det må jeg hellere lave et andet indlæg, en anden dag.
Men start måske med dén her: Køb hellere én eller to gode (til ja, en højere pris, gerne certificerede, eller fra brands med gennemsigtig agenda!), end 6 (lige nu) gode, og billige, men om 6 uger grimme efter 2 vaske og så uinteressante. Prøv!
Og lige én anden ting: dyrt er ikke ens betydende med godt. I flere tilfælde tjener BRANDET blot mere. Gå efter gennemsigtigheden og certificeringer, så er du sikker på, at pengene lander et godt sted.
Smid gerne jeres tanker og spørgsmål på billedet på IG, det ville jeg være glad for.
Tak for at læse med.
KH Signe
]]>Merino uld skal forarbejdes før det kan blive spundet til garn, da det indeholder fedtholdigt lanolin som skal fjernes inden man kan spinde ulden. Kun omkring halvdelen af den fleece som er tilbage fra produktion kan bruges til, at producere tøj med. Det resterende kan bruges til fx at filte med.
Nogle tænker måske uld er uld? Men der er stor forskel på den slags uld du kan købe på markedet; både mht. kvalitet, men også ift. dyrevelfærd og hvordan ulden er produceret. Uld adskilles normalt i to kategorier; behandlet og ubehandlet uld. Dette er dog lidt af en misforståelse, da alt uld er behandlet før det kan laves til tøj. Forskellen ligger i hvordan ulden er behandlet. På infografen kan du se forskellen på hvordan økologisk uld og konventionel uld er behandlet. Hos VACVAC gør vi kun brug af økologisk behandlet uld. For udover de bedre vilkår, så er flere af de naturlige egenskaber i ulden intakte i økologisk uld, hvorimod mange af egenskaberne går tabte ved konventionel forarbejdning. VACVAC´s uld har ikke fået soft-wash behandling, da vi gerne vil undgå alt den kemi der er knyttet hertil og derudover behøver vores uld det heller ikke. Det er blødt fra naturens side.
Her er nogle af de naturlige egenskaber ved merino uld:
Temperatur regulering:
Uld har en fremragende isolerende effekt som holder dig både varm når det er koldt, og omvendt når det er varmt.
Svedabsorbering:
Uld kan naturligt absorbere op til 33% af sin egen vægt i væske uden at føles vådt, hvilket gør det ideelt for sportsudøvere året rundt for at holde sveden væk fra kroppen og holde huden tør. Samme egenskab er også ideel for babyer og børn, eftersom de i løbet af dagen mange gange skifter imellem høj aktivitet og stillesiddende tilstand. Derfor slipper man for at spekulere på om børnene bliver svedige og fugtige.
Beskyttelse mod svedlugt:
Hvordan hænger det sammen at uld kan beskytte mod svedlugt? Sved har ikke i sig selv nogen lugt. Det er først når sved kommer i kontakt med hud at sveden bliver angrebet af bakterier, som så skaber lugten. Når ulden absorberer sveden, indlemmer det sveden i ulden's struktur og gør at bakterierne ikke kan trænge ind til sveden. Dette resulterer i en formindskelse af lugten af sved. Smart, ikke?
Nedenfor kan du se hele produktionen af merino uld fra start til slut:
Her finder du VACVAC's udvalg af merino uld.
]]>
Kollektionen er lavet af økologisk jersey af reststoffer, som er blevet opkøbt of transformeret til smukke og unikke styles til børnene. Alle styles er designet af Christine Egholm, ligeledes er farver og mønstre også udvalgt af hende.
Christine siger om kollektionen: “Ambitionen har været at lave en kollektion af gode basis-styles, som kan mixes og matches på tværs af aldre og køn. Tøjet skulle have barnlig humor, uden at blive spraglet. Det var vigtigt for mig, at bruge kvaliteter, som gav plads til leg og ballade”.
“Vi var ikke i tvivl da det kom til at skulle vælge en design samarbejdspartner; Christine var det helt oplagte valg. Hendes øje for æstetik og nøje valg af materialer og farver passede helt perfekt med vores vision. Desuden er hun mega dygtig til alt hun laver, så det var en drøm for os hun sagde Ja tak!” tilføjer Signe, Designer og medejer hos VACVAC.
Christine Egholm x VACVAC kan købes hos www.vacvac.dk , Babyriget.dk og Lillespirrevip.dk fra tirsdag d. 30 juni kl.9.00. Kollektionen fås i størrelser fra 50 op til 152 og består af 6 styles i 3 forskellig farver, samt et print med croissanter. #ACIExVACVAC
For mere information omkring kollektionen; billeder, udlån mm. Kontakt os på nedenstående adresse:
Kontakt: Josephine Rahbek Wilson, Head of Marketing & Sales, info@vacvac.dk
]]>
If you are a coffee lover, I bet you will love these DIY coffee scrubs!
Er kaffe scrub godt for din hud? - det kan du lige tro at den er. DIY Kaffescrub siges at fjerne døde hudceller, minimere porrer, og endda give god naturlig glød.
Og... så har du det meste hjemme i køkkenet til, at lave det, og det er nemt! Der findes et hav af variationer, det er bare med at finde frem til din yndlings. Så smid ikke dit brugte kaffegrums ud, det kan nemlig gøre underværker for sin hud udvendigt, også.
Din egen DIY version er desuden 100% naturlig, og du er sikker på indholdet. Koffeinen i kaffen hjælper til at stimulere dit blodomløb, og er derfor ekstra god til strækmærker, ar mm. Herudover indeholder kaffegrums også en masse antioxidanter som din hud elsker. Farven i kaffen toner din hud, og får den over tid, til at fremstå mere ens. (alt dette er selvfølgelig individuelt, og er ud fra egen erfaring og andres. Men jeg har aldrig hørt noget dårligt)
Har du en lidt sensibel hud, så blend kaffegrumsen inden, så den bliver til mel.
COFFESCRUB FACE DIY
Det skal du bruge:
5 spsk kaffegrums
5-6 spsk kokosolie eller god oliven olie (du kan også blande)
5spsk rørsukker (hvis du ikke har rørsukker, kan du bruge almindelig hvis sukker, men rørsukker er at foretrække)
1-2 dråber vanilje ekstrakt (og det er her du kan variere som du vil. Nogle er vilde med fx mynte, appelsin, kanel, e vitamin osv - gå efter din yndlings)
Sådan gør du:
1. Bland kaffegrums og rørsukker i en skål. rør det godt sammen.
2. Tilsæt herefter smeltet kokosolie eller oliven olie og rør igen godt.
3. Tilsæt vaniljeekstrakt (eller andet) og rør godt. Kom blandingen i en flot bøtte/skål/glas med låg. Din DIY FACE SCRUB er nu klar til brug.
Brug det som du plejer at bruge ansigtsscrub. Holdbarheden er ca. 2 uger.
Nogle bruger også honning istedet for kokosolie og oliven olie. Prøv dig frem eller søg evt på både google og Pinterest efter mange mange versioner. Flere har udviklet deres egen til fx acne mm.
COFFESCRUB BODY DIY
Det skal du bruge:
8-10 spsk kaffegrums
5 spsk havsalt/eller sukker
3spsk smeltet kokosolie
10-15 dråber (eller 1 tsk) af et ekstrakt (ex mandel, kanel, vanilje, mynte)
tilsæt evt rå revede appelsinskaller, citronskaller etc.
Sådan gør du:
1. Bland alle tørre ingredienser sammen, rør godt.
2. Tilsæt smeltet kokosolie og dråber eller det du vælger at "krydrer med".
3. Til kroppen går der som regel mere end til ansigtet, så lav evt dobbelt portion, så kan du rigtig forkæle din hud.
4. Kom blandingen i en flot bøtte/skål/glas med låg. Din DIY BODY SCRUB er nu klar til brug.
Brug det som du plejer at bruge bodyscrub. Holdbarheden er ca. 2 uger.
Husk nu endelig, at opskriftene er til fri fortolkning, så længe du følger grundopskriften nogenlunde. Jeg er sikker på, at du finder din favorit!
Og tænk engang, hvor meget vi kan bruge kaffe til. Brug det istedet for at smide ud.
Ideén er også god til gave, værtindegave mm. En skøn hjemmelavet personlig gave. Der er ikke noget jeg elsker mere, hverken at modtage eller forære.
Held og lykke med dit scrub- projekt.
]]>
Sikke en stor interesse for disse bloomers!
Størrelsen er angivet til str 74/80/86. Det er jo selvfølgelig meget individuelt, hvordan de passer. Og alt efter hvordan dit barn er i str (det ved du bedst selv), så læg evt lidt til i bredden og højden, også hvis dit barn fx er str.92. Det kan du sagtens. Det er ret nemt at arbejde med, det mønster her. Og når du putter elastikker i, og rynker, passer du det til, så det passer dit barn. Sammenlign evt med andet fra garderoben.
Og her kommer de så;
Du skal bruge: Stof, saks, symaskine, elastik 0,5cm i vidden og tråd. Evt knapper.
1. Print mønsteret ud og klip ud (du kan downloade dit mønster i bunden af dette indlæg). Hvis dit barn er fx en god str. 86 eller derover, så gør mønsteret lidt større i siden og opadtil. Tillæg evt 2 cm.
2. Fold stoffet så midten ligger til fold. Du kan også sætte to A4 ark sammen, og tegne mønsteret over, så det bliver fuldt, og ikke skal foldes, det er hvad du syntes er nemmest. Klip stoffet ud.
3. Sy side sømmen og skridtsømmen sammen, 1 cm inde. Husk at vende stoffet ret mod ret, når du syer.
4. Nu skal du zigzagge kanterne, både dem du lige har syet sammen, og ben- og mave åbning. Ben og mave-åbning skal du ikke sy sammen, her skal du kun zigzagge kanten, så stoffet ikke "løber".Se evt billede nedenfor. (OBS, læs lige næste step inden du går i gang med step 4)
5.Benåbningen skal der lige "arbejdes" lidt med. Her mener jeg, at du skal prøve at arbejde kanten lidt større. Sømrummet er mindre i omkreds, end kanten på åbningen, derfor må du gerne prøve at hive lidt i stoffet - uden at rive det fra hinanden eller at rive side-sømmen op. Gør det gerne inden du zigzagger og også efter. Det er simpelthen for, at løbegangen til elastikken er nemmere at sy ordentligt.
6. Tid til løbegange til elastikken. Buk mavesømmen 2 cm-ish ned, og sy rundt. Husk at lade 2-3cm stå åben til elastikken. Buk lår/ben sømmen rundt, 1,5cm og sy. Også her skal du husk at lade et par cm stå åben.
7. Frem med elastikken og rundt i løbegangene. Når jeg arbejder med så små løbegange, bruger jeg en sikkerhedsnål/pin fra fx hangtags - de er ret gode. Sæt den ene ende fast i sikkerhedsnålen og rundt i løbegangen, og så rynker du til, indtil du tænker, den er god. Både ved ben og mave.
8. Prøv dem evt lige på, inden du lukker helt til. Slå knuder, og sy de sidste cm i løbegangene, når rynken passer.
9. VUPTI! Sommerbloomers klar. Nu kan du, hvis du vil, sy et par knapper i, en sløjfe, eller hvad du lige syntes. Lav dem til dine helt egne.
RIGTIG GOD FORNØJELSE - DOWNLOAD MØNSTRET NEDENFOR
>>
]]>
Vi har været heldige. Ikke nok med at der er 90kg, hvilket er en en del meter (som et andet brand har valgt ikke at ville bruge alligevel), så er det også GOTS certificeret, hvilket er den bedste certificering indenfor tekstil, med mennesker og miljø for øje.
Hos VACVAC studio øver vi os i print. Det er ingen hemmelighed at jeg, Signe, er det jeg kalder en smule "print-forskrækket", hvilket for mig betyder, at det hurtigt kan komme til at se meget rodet ud, og et lidt for stort væld af figurer/farver mm. Jeg er helt med på, at børnene elsker det, men jeg har også erfaret, at disse print (jeg tror I mødre ved hvilke jeg mener) er forholdsvis tidsbegrænsede - som oftest en trend-vare. Altså, er printet ikke et hit om måske et halvt år.
Vi vil gerne ramme noget mere tidsløst, både i farver og form. Noget som vil kunne gå i arv og bruges igen og igen.
Og kage og andre søde sager kommer vi jo aldrig rigtig udenom. Derfor - velkommen til vores nyeste skud på stammen - Donut printet.
Donut printet så dagens lys for et par måneder siden, da vi fra vores leverandør fik et go til, at lave AOP (all over print) print på halvdelen af vores 90kg chestnut print. Se dét havde vi ikke regnet med, da det er meget meget få meter at begynde at printe på. Bevares, 60 meter stof er da meget, men normalt sakl man op i flere hundrede meter før en leverandør "gider" at gå i gang med processen. Men ikke vores leverandør - de lever og ånder nemlig for samme værdier som vi gør. Og bruger gerne ekstra kræfter på et godt design og håndværk, der giver tøjet ekstra leveår.
De første spæde streger bliver sat, da vi endelig har fundet frem til motivet. Og tro mig, vi har været meget igennem. Vi valgte at gå med noget som ikke kun mødrene ville syntes om, men også giver smil hos børnene.
Og farverne. Vi lavede flere forskellige muligheder, men endte med kun én fyldfarve. Vi havde faktisk printet ude hos flere af vores ambassadører, der gav deres besyv med, og vi endte enige på denne model.
Printet bliver nu sendt som en digital vector fil (en "levende" fil) til vores leverandør, som kigger det igennem, screener for fejl og mangler osv. Da det er et AOP print (all over print), skal printet passe sammen på alle siderne, lidt ligesom et puslespil. sådan at ligegyldigt hvilken side du placerer printet ved siden af hinanden, så passer det. Tag selv et kig. Vi sender ligeledes Pantone farve koder, til valg af farver, så vi er sikre på at vi snakker "samme sprog".
Og her ser I så første bud fra vores leverandør.
Og det ser jo rigtig godt ud. Det eneste her er, at jeg har rigtig svært ved at gennemskue størrelsen. Vores leverandør kunne den dag læse mine tanker, og der gik ikke mange minutter før jeg fik det næste billede.
Vi blev hurtige enige om, at halv størrelse vil blive rigtig godt, så det er de i gang med nu. Herefter modtager jeg nogle prøver til gennemgang. Jeg laver alle mulige tests af dem for at være sikker på at kvaliteten er ok. Herfra godkender jeg endeligt, evt med nogle kommentarer om rettelser, og så går de i gang med printet til den færdige kollektion.
Og lad mig lige indskyde, at hele farveprocessen selvfølgelig er 100% forsvarlig ifht deres helbred, alle farver er oeko-tex godkendte og uden skadelige kemikalier. - både når vi snakker print og selve indfarvningen af stoffet. (stoffet er GOTS certificeret).
Det bliver bare rigtig godt!
]]>Her er en lille bæredygtig solstrålehistorie; eller to - fra en af vores egne.
‘Min rejse hos VACVAC startede da jeg fik tilsendt lidt stribet merino uld til min søn kort efter han blev født. VACVAC’s første uld kollektion. De blå stribede Charlie leggings blev hurtigt en favorit herhjemme og Leander (min søn) elskede dem. Men med forældre som er henholdvis 180cm og 184cm høje, voksede de små babyben også hurtigt ud af dem (desværre). Da de fine leggings var så gode som nye valgte jeg at give dem til min nyfødte nevø, så han kunne få glæde af dem. Her, et halvt år senere bruger han dem stadig og det siges det er hans yndlingsbukser 💙
I samme omgang fik min nevø en hvid pima bomuld Bobbie body (Leander var også blevet for lang til den). Bodyen var det blødeste og dejligste, til trods for det ‘bare’ var en basis body. Da min nevø for nogle måneder siden voksede ud af den, valgte min søster at sende den videre til Tyskland, hvor vores kusine netop har født en lille pige. Så nu er Bobbie body’en gået i 3. Generations arv. Er det ikke smukt? Det bliver spændende at se hvem der ender med de blå Charlie leggings og den hvide Bobbie basis body. Måske ender begge dele tilbage hos mig selv til en evt 2’er....’
Sådan en fortælling er præcis hvad vi ønsker at høre fra jer derude; hvordan I får det mest mulige ud af det tøj vi kreerer til jeres børn. Det varmer vitterligt vores bæredygtige hjerter at dette kan lade sig gøre ♻️🌏
Som skrevet før, syntes jeg er det er en genial måde, at give nyt liv til gammelt og på den måde forlænge brugstiden. Og det kan jo være hvad som helst. Pudebetræk, duge, tøj...
Og det er bare nemt!
1. Læg dit tekstil i lidt eddikevand som det første. Min 15 min. Dette er for, at få fibrene til at åbne sig, så de bedre tager imod farve.
2. Ca 5 spsk. gurkemeje pr 1 liter vand. Men det vil jeg mene ikke kommer sig så nøje, du kan justere det, så du selv bestemmer hvor meget og hvor lidt ifht. farve. Bland det sammen i en gryde og kog det op. Lad det koge i 1-2 min. Sørg for at al gurkemejen er rørt ud og der ingen klumper er.
3. Skru ned, så det simrer. Vrid dit tekstil, og ned i gryden med det. Lad det simre i 30min-1time. VIGTIGT: hvis det er uld du vil indfarve, skal du lade vandet køle af til maks 30 grader, ellers krymper det.
4. Rør godt rundt i det, så farven fordeler sig fint. Sluk, og lad det trække natten over. Jeg rører lige lidt i det, engang imellem, vender det lige, hurtigt hurtigt, du ved.
5. Lad suppen og tekstilet blive i gryden, og tilføj vand fra vandhanen direkte i, så du på den måde stille og roligt får det skyllet. Vær opmærksom på, at strålen ikke rammer stoffet, men bare gryden. Husk på, at det her gurkemeje farver voldsomt, så hav forklæde eller andet på, der evt. gerne må blive plettet, hvis uheldet skulle ske.
6. I eddike vand igen i et kvarters tid og så skal det stryges. Jeg læser alle steder, at det binder farven bedre. Altså, at farveægtheden bliver højere, når man stryger det efter. Det dufter dejligt af gurkemeje når du stryger. Og hav et viskestykke imellem tekstil og strygebræt, det afgiver en lille smule farve (erfarede jeg). Og vupti! Helt ny sommerfarve til sommergarderoben!
Når du vasker dem/den første gang, så vask alene, gurkemeje er som sagt virkelig heftig i farven.
Rigtig meget held og lykke med dit indfarvningsprojekt!
Tag os gerne i jeres projekter rundt omkring, vi elsker at se, at I bliver inspireret.
]]>
Med kun 2 (muslin stof bleer eller andet), kan du lave sommerens favorit nederdel.
Og det er er nemt, også for dig, der måske ikke lige føler, at du har de bedste sy-evner. Det her kan du godt :-)
Jeg har brugt to normale stofbleer, og om de er lige 5cm større eller mindre, gør ingen forskel, så længe, at begge stofbleer er lige store. Ligeledes kan du klippe stof til, så det passer i størrelsen af stofbleer, så kan du følge denne guide.
Herunder kan du følge processen:
1. Begge stykker stof ovenpå hinanden. Klip nu et lige klip 2/3 af bredden, se billede. Det store stykke er længden på nederdelen -2,5 cm, så klip sådan, at du får den længde du gerne vil ha´.
2. Sy først selv nederdelen sammen i siderne. Husk ret mod ret, altså at begge vrang sider vender ud ad. Sy en cm fra kanten, så du ender ud med cylinder form. Gør det samme med det lille skørt. Se billede. Herefter zig-zagger du de to rå kanter sammen foroven. Altså ligger det lille skørt yderst, ovenpå det store.Så de to cylindere bliver zig-zagget sammen foroven.
3. Nu har du et stks kjole uden elastik. Vend vrangen ud på kjolen, så det lille skørt ligger inderst. Vend nu kanten rundt, sådan at du laver et ombuk på 2,5-3cm (alt efter hvor bred din elastik er. Du skal have ca 1cm til sømrum og plus 0,5cm mer bredde til tunnellen hvor elastikken løber. Altså er din elastik 1,5cm bred, skal tunnellen være 2cm. Og så plus den ene cm til sømrum.).Nu sætter du nåle i hele vejen rundt. Se billede.
4. Klar til at sy tunnel til elastik. Sy (næsten) hele vejen rundt, 1cm fra kanten(zigzag kanten). Du sakl holde ca 5 cm åben, til at få elastikken ind og rundt med. Se billede.
5. Nu til elastikken. Jeg bruger en god sikkerhedsnål i den ene ende. Den føres ind og rundt og vupti har du elastik i kjolen. Sørg for at have god længde på elastikken, så du kan nå hele vejen rundt at at skulle rynke alt for meget imens.
Når begge ender er ude, hiver du indtil du har den størrelse du ønsker. Læg elastikken fladt mod hinanden og sy dem sammen 0,5-1cm fra ønskede længde. Og klip herefter. En god idé er lige at zigzagge kanten af elastikken, så den ikke løber.
Sy nu de sidste 5 cm i linningen, som du mangler. Stræk elastikken ud, så stoffet er fladt, og sy.
VOILA!
Hvis du bruger stof hvor kanterne ikke er lagt op, som det hedder, gør du det samme her som med tunellen til elastikken. Du bøjer stoffet om i ønsket længde, og syer. Evt zigzag kanten inden.
Jeg håber, at både du og den heldige ejermand/kvinde er glade for resultatet.
Og godt gået! Du har nu givet nyt liv til gamle klæder.
]]>
Ok ok ok!
Man KAN indfarve med avokado, og hvor er det fuldstændigt genialt, at du kan forlænge tøjets levetid ved, at indfarve på ny og på den måde gemme genstridige pletter væk.
Og så endda med naturens egne farver, og materialer du alligevel ville smide ud. What´s not to like?
Denne opskrift og "how to" er lavet ud fra to indfarvninger med avokadoer og der er klart plads til forbedringer, hav blot dette in´mente. Og så skal det siges; rammer du ikke den farve du havde tænkt, kan du blot prøve igen, måske med flere avokadoer? - det er med at prøve sig frem.
OBS - du kan kun indfarve tøj der er lavet af naturlige fibre fx uld, bomuld, hør, silke, bambus mm. Er der andre fiber I, kan du prøve, det kan være det giver en meleret effekt, hvem ved.
Sådan har jeg gjort:
Jeg har på disse to forsøg gjort mig den erfaring at stenene alene udskiller en mere rød nuance, hvor skallerne giver en mere brun(stadig rød) farve. Man kan indfarve med sten / skaller hver for sig, eller sammen.
1. Sørg for at stenene og skaller er renset godt, put dem i en gryde. Jeg har brugt skaller og sten fra 3 avokadoer til 1,5L vand. Tilsæt 1tsk salt.
Bring det hele i kog, og lad det koge i 5 mins tid, skru ned og lad det simre alt mellem 1-2 timer. Jo længere tid, jo mere farve trækker suppen op.
2. Sluk, og lad suppen køle af, til fingervarmt. Imens lægger du dit tekstil i blød i vand med en lille smule sæbe (virkelig ikke meget), ca 10-15min. Dette er for at åbne fibrene, så de er klar til at tage farve ind.
3. Tag en si frem og hæld suppen ned i den beholder, hvor dette tekstil skal ligge i blød. (Jeg har brugt samme gryde. Siede ned i en kande, skyllede gryden af, og hældte suppen tilbage i gryden). Læg nu dit tekstil i blød. Sørg for at det kommer godt under suppen. Rør engang imellem.
4. Nu skal det stå i blød i min. 12 timer- og meget gerne længere. Jo længere tid, jo bare farve. Mit har stået i 24+ timer. (det når også et punkt, hvor tekstilet ikke kan optage mere farve).
5. Skyl i lidt eddike vand. Eddiken hjælper til at binde farven. Og vupti, ny farve, nyt liv!
Et lille tip jeg har læst mig frem til at flere gør; stryg tøjet / tekstilet efter eddike vand, varmen skulle binde farven meget bedre. Dette har jeg dog ikke selv gjort.
Hvis I har andre tip eller gode idéer til denne type af indfarvning, så kom gerne med dem i kommentarfeltet. Alt er velkommen. Jeg har læst flere steder, at nogle bruger soyamælk i suppen, da det skulle hjælpe til at optage mere farve?
]]>
Det er således, at vi ud fra nogle helt faste grundprincipper (som du kan læse lige her) producerer tøj til dig og dit barn. Du skal kunne købe tøj, til dig selv og dit barn, hos VACVAC studio med god samvittighed.
Zero-waste er helt basalt oversat til dansk - ingen spild. Og det er præcis det vi gør. Vi bruger stof, der ellers skulle være brændt, og med hjælp fra kyndige håndarbejdere, skaber vi VACVAC studio klæder, af netop "zero-waste fabric".
Dette er også forklaringen på, hvorfor vi nogle gange kun har 10stk af en bodystocking, og andre gange 30stk. For det er aldrig til at vide hvor meget stof der er at arbejde med. Vi tager det der er, og som udgangspunkt opkøber vi alle kg, af de udvalgte kvaliteter, da leverandøren ellers vil brænde de resterende fx 10kg, og så går fidusen lidt af.
Vi kan altså ofte blive tilbudt 5kg af noget og 20kg af noget andet. Og vores leverandør har heldigvis samme "sustainable mindset" som vi har, og sætter gerne hele deres systue i gang med 5 bodyer i en kvalitet/str, hvilket ellers hører sjældenhederne til, men fordi kan lide vores tankegang, og fordi de - selvfølgelig- også tjener nogle penge på noget de alligevel ville smide ud, er de med os.
Vi er vilde med alle facetterne i det her. Vi bruger noget der allerede er, og sparer derfor miljøet for en masse unødig CO2, kemikalier osv. Og vi hjælper samtidig nogle vores leverandør med at tjene lidt ekstra penge til deres grønne omstilling, som koster dem voldsomt dyrt.
Så når du ser os bruge betegnelsen zero-waste er dette historien bag. Og lad mig så også lige understrege, at når du køber et produkt hos VACVAC studio, så har du noget helt specielt, noget der ikke er masse-produceret, og noget som kun meget meget få har magen til. Det har, i sig selv, også en særlig værdi.
// Signe
]]>
Det skal du bruge:
- 2 liter vand
- 8-10 spsk kaffe (jo mere kaffe jo mere farve)
- en balje/badekar (alt efter str på det du vil farve)
- en ske til at røre med
Fremgangsmåde:
Kog vandet(eller tag varmt vand fra hanen), og bland kaffen i. Lad det afkøle lidt. Vand og kaffe blandes i baljen. Derefter ligges tøjet ned i kaffe-suppen. Det skal stå hvertfald 7-8 timer (gerne et døgn) og skal gerne røres jævnligt, når det lige passer. Dette er blot for at sikre sig, at alt stoffet får lige meget farve. Vaskes derefter og voila, den fineste naturlige farvning.
Et lille tip: Efter farvning, så kan du give dit indfarvnings projekt et lille eddike bad. Blot en times tid. Bland eddike og vand og lad det trække lidt. (du kan også vælge at give det en kortvask i maskinen med udelukkende eddike som "sæbe"). Dette er for at binde farven til fibrene, så du får en smuk farveægthed.
Herefter kan du trygt skylle tekstilet, og tørre det.
Som en anden måde kan du også lave en kande kaffe og lade tøjet trække i det. Den metode har jeg dog ikke selv prøvet, men har læst mig til, at andre har haft succes med det.
Held og lykke med dit farveprojekt!
Resultatet:
]]>
Hele kollektionen er udelukkende produceret fra ‘dead-stock’; små guld grupper af reststoffer som VACVAC har opkøbt og omdannet til de mest komfortable og tidsløse styles. Normalt ville disse stoffer skulle brændes eller smides ud. Hvor muligt, er der valgt stof som er enten af økologisk bomuld eller andre naturfibre.
“SS20 kollektionen er designet med øje for selv de mindste detaljer og med masser af plads til leg. Det er utroligt vigtigt for os at tøjet kan holde og er lavet i sådan en kvalitet at det kan gå i arv til mindre søskende. Vi går efter mindst muligt spild og elsker genbrug. På den måde er vi ikke kun bæredygtige i vores produktion, men også hele vejen ud til forbrugeren. Vi har et ønske om at forbrugeren lærer, at passe rigtig godt på deres tøj” siger Signe, Designer og medejer hos VACVAC.
“Sidste år så vi en stort fremskridt i salg og omdømme, så vi er meget spændte på hvor denne kollektion tager os hen. Foruden det danske marked er vi mere end klar til at udforske det internationale marked og sprede vores bæredygtige budskab” siger Karina, medejer hos VACVAC.
Hele kollektionen kan nu købes hos www.vacvac.dk og fås i størrelser fra 50 op til 152.
#vacvacbørn#vacvacmummy#zerowaste
]]>
]]>
Den nye mini-kollektion er nu online, og foruden Luna blusen i mor størrelser (small-XL) findes der Charlie leggings, Eddie bluse til drengene og Luna bluse til pigerne.
Størrelserne ligger fra 80/86 helt op til str 134/140, så nu kan de store børn også være med :)
Fik vi sagt vi elsker striber? :)
]]>Hos VACVAC finder du bæredygtigt børnetøj i størrelserne 50-134 (152), hvor design og funktionalitet er i højsæde, og med den tanke at tøjet gerne må gå i arv til mindre søskende for at mindske spild. Der lanceres desuden enkelte mommy styles i løbet af året, så mor også kan være bæredygtig.
Billede lånt af @Karinabak
Læs med for at forstå hvad vi gør for at være bæredygtige i tekstilbranchen.
]]>🍂 Vi arbejder udelukkende med leverandører der er bæredygtigt certificeret inden for både miljøet og social ansvarlighed.
🍂 Vi får små kollektioner hjem, der alle er helt unikke. Vi finder små guldgruber af luksus metervarer og forvandler dem til VACVAC styles. Metervarer der enten skal brændes eller smides ud, selvom det intet fejler, overproduktion.
🍂 Vi arbejder altid ud fra den viden, at det er mennesker, ligesom du og jeg, der sidder på den anden side af skærmen, og de skal behandles med respekt og forståelse, præcis som vi gerne selv vil behandles. Selvom de sidder i et miljø og en branche, der ikke har dette som en selvfølge, desværre.
🍂 Vi sætter de ansattes (dem på systuerne mm) ve og vel højere end fx økologisk metervarer. For os giver økologi ingen mening, hvis ikke tøjet er produceret med god samvittighed i forhold til de ansattes rettigheder. (tilgang til vand, mad, pauser, toilet, lys, max 10timers arbejdsdag osv osv).
Ikke, at vi ikke vælger økologi, for det gør vi selvfølgelig når muligheden byder sig, men CSR (corporate social responsibility) vejer højere.
Foto lånt af Fie Frøling @woodlandwhim
]]>