×

VACVAC, 2 år efter

person udgivet af: Signe Østerlind Jensen list i: Journal på:

Vi runder snart de to gyldne år, de to år jeg gav mig selv, før der skulle være god belæg for at fortsætte og "en mening med galskaben", som man siger. VACVAC studio fik sit navn i februar 2019.

Det startede ud som et lille projekt, en lille summen i maven der fortalte at jeg måtte gøre noget andet for branchen. Tage mit ansvar, når nu jeg kender til virkeligheden. Jeg kunne ikke være ligeglad. Hvis jeg bare kunne gøre noget godt for nogle af mine medmennesker, der dag ud og dag ind sidder og slider i det på den anden side af jorden, for at du og jeg kan få tøj på kroppen. Og til en løn og nogle arbejdsvilkår vi herhjemme ville grine af. 

VACVAC studio fandt stille og rolig, men målfast, sin vej frem i verden. Konceptet går på overskudsstoffer -det gav mening ifht. til at spare på ressourcerne, og små kollektioner så sit lys. (så længe du ved hvad du gør og det er de helt små partier, ellers kommer du hurtigt til at støtte en helt andet business, hvor leverandørerne med vilje overproducerer).

Første kollektion landede i foråret 2019. Dernæst en merino uldkollektion i efteråret og herefter en overtøjs kollektion i fleeceuld vinteren samme år.

Og konceptet? - hvorfor deadstock, som det kaldes? Det er der 2 gode grunde til. For mig giver det mig muligheden for at støtte leverandøren med betaling af stoffer han/hun ikke ville kunne sælge pga. de meget få meter der er tilgængelige. Dernæst bruger vi materialer der allerede er, og "sparer" derfor miljøet for endnu mere belastning. Og! - så er alle VACVAC zero-waste styles helt unikke,  og du kan være sikker på, at du er én af få der ejer denne style.

Back on track!...

Jeg står i dag med en virkelighed og et brand, der på alle mulige måder giver mig blod på tanden for jeg har, sammen med jer, netop gjort (og løbende gør) den forskel jeg hardcore gik efter. Vi har givet de kære leverandører og hele deres team gode oplevelser. De er blevet respekteret som ligesindede mennesker, dygtige håndværkere med en viden om tekstiler som kun de færreste kan prale med. Grundstenen er et godt solidt samarbejde. Og det stopper heldigvis ikke her. 

2020 har været hæsblæsende, det kan vi vist alle blive enige om. Og jeg føler med alle der har lidt.

VACVAC er vokset. Faktisk så meget de sidste to kvartaler, at flere små fejringer har måtte samles til én (når vi har husket at gøre det). Og ofte har det været direkte fra et flueben på business- bucketlisten til det næste. Sikke et efterår og vinter! Og tænk sig, at I, alle Jer der køber VACVAC, bevidst eller ubevidst, står sammen om bedre vilkår i en ellers alt for broget tekstilbranche. Det giver mig en tro på, at I som forbrugere forholder Jer kritiske og stiller spørgsmål. Lov mig at gøre det. 

VACVAC slutter 2020 af med et væld af muligheder og helt nye tanker og målsætninger for 2021. Jeg glæder mig!  VACVAC har fået en investering, et hold i ryggen, nogle med en knowledge jeg kommer til gøre godt brug af, og som deler mine værdier for den verden vi lever i. Noget i retning af, at tingene skal gøres ordentligt. 

Og hvad kommer 2021 så til at byde på fra os af? - I hvert fald en GOTS certificering, sådan at vi sikrer gode forhold for alle i værdikæden, og så går vi engros - sådan for alvor!

Ønsker Jer alle et lyst og godt nyt år! ( det kan næsten kun blive bedre, ikke?). Og så lover jeg, at når foråret kigger frem, og vi alle får lidt sol på næsen, så bliver alting bare bedre. 

KH Signe

Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Januar Februar Marts april Maj Juni Juli august september Oktober november december

Opret ny konto

Har du allerede en konto?
Log ind istedet Eller Nulstille kodeord